Tema

Murer hunnen inde
Næsehornsfugle har en helt speciel ynglebiologi. Som rede benytter de et hult træ med indgangshul 10-15 meter over jorden. Næsehornsfuglen bygger ikke en egentlig rede, men lægger æggene på bunden af hullet i træet. Indgangshullet kittes til med mudder, tyggede plantedele og fugleklatter. Hunnen hjælper selv til inde fra hullet, og fuglene stopper først, når der er en lille lodret sprække tilbage. Når hullet er muret til, lægger hunnen sine æg, og hun fodres derefter af hannen gennem sprækken. Hunnen bliver i hulen i hele rugeperioden - op til 50 dage efter klækningen - og foretager her sit fjerskifte. Så forlader hun reden, men ungerne er endnu ikke flyveklar, så de bliver i reden, og hullet lukkes til igen. Både hun og han tager sig derefter af fodringen, indtil ungerne efter endnu en måneds tid forlader reden.

Biologi

Javanæsehornsfuglen er en af de største næsehornsfugle og virker meget imponerende med det lange og brede næb. Næbbet er gult og har en ekstra gevækst, et "horn", der er halvt så langt som selve næbbet og fyldt med hulrum, som gør det lettere at bære for fuglen. Næbbet bruges ikke i kampe, men som signal i fuglenes indbyrdes kommunikation. I den tætte regnskov kan man ofte se javanæsehornsfuglen vende og dreje næbbet, som var det et signalflag. Den stærkt gule farve gør det nemmere for de andre fugle at se næbbet.

Næsehornsfugle er generelt ikke gode flyvere og foretrækker at hoppe rundt mellem de store grene i toppen af regnskoven. Her bruger de det kraftige næb til at plukke træernes frugter og fange små dyr eller store insekter. Næsehornsfugle lever sammen i par, som igen holder sammen i mindre flokke på op til 25 individer.