Biologi

De vilde junglehøns blev i Asien tæmmet, da mennesket blev fastboende for omkring 5-6.000 år siden. De tæmmede junglehøns kom til Kina for 3.500 år siden, og for 2.500 år siden begyndte de forskellige hønseracer avlet fra junglehøns at dukke op i Grækenland og efterfølgende i Norden. Hønsene blev især brugt til hanekampe, men man fandt også hurtigt ud af at bruge kødet og æggene fra hønsene.

Alle hønseracer stammer fra den vilde junglehøne. Der findes fire vilde junglehønseracer (slægten Gallus), men de fleste forskere er enige om, at tamhøns stammer fra den sydøstasiatiske røde junglehøne, også kaldet bankivahønen. Bankivahønen findes i dag stadig vildtlevende i regnskoven i Sydøstasien.

I dag er tamhønen det talrigeste husdyr i verden og måske også den talrigeste fugleart i verden. Den bruges i dag stadig til kød- og ægproduktion, ligesom fjer og dun også bruges.

Alle husdyr stammer oprindeligt fra vildtlevende arter. Det første husdyr, mennesket tæmmede, var hunden. For over 12.000 år siden domesticeredes ulven, og med tiden opstod hunden. Siden kom andre dyr til, og i de seneste år har vi tæmmet mindre dyr som kæledyr. For eksempel kom hamsteren til de skandinaviske lande som kæledyr i 1930'erne.

Gennem målrettet avl har man med udgangspunkt i vildformerne fremavlet typer med særlige egenskaber, som passede til menneskets behov. Først og fremmest har man satset på dyr, der var tillidsfulde over for mennesker, når man skulle vælge avlsdyr. På den måde fik man fremavlet typer, der var velegnede som husdyr eller kæledyr. Derudover har man udvalgt dyr med særlig stor mælkeproduktion, uldproduktion eller stærke dyr, alt efter hvad man ville bruge de pågældende dyr til.
Ofte har den målrettede avl medført en markant ændring i dyrenes udseende, men tro ds den store ændring har dyrene bevaret størstedelen af deres naturlige adfærdsmønster. Om adfærden så kommer til udtryk eller ej, er et spørgsmål om de forhold, dyrene går under. Fx kan en høne ikke støvbade, hvis ikke der er noget sand eller grus at udføre adfærden i. Men trangen til at støvbade er alligevel til stede, og det er så op til os mennesker at give dyrene de rette omgivelser, så de kan udføre mest mulig naturlig adfærd.

I dag findes der omkring 500 hønseracer lige fra de mindste dværghøns på 600 gram til de største kødracer på 8 kilo. Man opdeler ofte hønseracerne i fem grupper: Dværghøns, lette racer, mellemsvære racer, svære racer og sports/prydracerne. I Danmark er omkring 200 hønseracer repræsenteret. To racer er af dansk oprindelse: Dansk landhøne og dansk dværglandhøne. Begge racer er lette racer og nogle af verdens ældste racer.