Når det drejer sig om mad og drikke, kan du enten spise i
Konnilds eller familiespisestedet
Provianten. Den nyetablerede
Ginko-bar ved det gamle elefanthus tilbyder et begrænset udvalg af lette retter.
Du kan også købe ind til en lækker picnic i Provianten og benytte én af Havens mange hyggelige udendørs spisepladser, hvor du også kan nyde din egen medbragte mad. Du er også velkommen til at sidde indendørs i Madpakkehuset, der er opvarmet om vinteren.
Drikkevarer kan købes i Provianten samt i kioskerne, der også sælger fastfood.
I sommersæsonen kører cyklende isbude rundt i Haven og servicerer is-sultne Zoogæster med et mindre udvalg af pind-is.
Kvalitet og økologi
- For at undgå farvestoffer er det ikke længere muligt at købe røde pølser i Zoo. Haven har i stedet indført en glutenfri, kogt wienerpølse, der fremstilles hos en lokal slagter. Zoo food & Shop, der driver restauranter og kiosker i Zoo, har udviklet opskriften i samarbejde med slagteren og ved derfor, hvor kødet stammer fra og hvor meget kød, der er i pølsen.
- Ved Abegrotten finder man endvidere den italienske isbod med 10 forskellige slags is. Isen er uden e-numre.