Find vej til Zoo

Her finder du oplysninger om, hvordan du lettest kommer til og fra Zoo - med tog, bus, bil eller på cykel.

Bil og cykel
Indfaldsveje til Zoo er Vesterbrogade, Pile Allé, Roskildevej samt Søndre Fasanvej. Parkering kan finde sted langs Roskildevej samt Søndre Fasanvej. Cykelparkering findes ved Hovedindgangen.

Bus
Flere busser stopper direkte udenfor Zoos Indgang, andre stopper lige i nærheden med få minutters gang til Zoo.

4A Fra Svanemøllen St., Nørrebro St., Solbjerg St. og Søndre Fasanvej. Bus 4A stopper i krydset Søndre Fasanvej og Roskildevej.

6A Fra Nørreport Station, Rådhuspladsen, Vesterport Station, Hovedbanegården, Vesterbrogade og Roskildevej (Zoo). Bus 6A stopper ved Zoos Indgang.

26 Fra Østerport Station, Kongens Nytorv, Rådhuspladsen, Hovedbanegården og Sdr. Fasanvej (Zoo). Bus 26 stopper i krydset Pile Allé og Roskildevej.

832 Servicebus på Frederiksberg. Bus 832 stopper ved Zoos Indgang Roskildevej.

Tog
Valby Station ligger tættest på Zoo. Det tager ca. 15 minutter at gå fra Valby Station til Zoo. Bus nr 4A er også en mulighed.

Metro
Nærmeste Metrostationer er Frederiksberg ved Frederiksberg Centret og Fasanvejen ved Nordre Fasanvej. Det tager ca. 15 minutter at gå til Zoo fra de to stationer.

 

Horisontal Navigation

Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold