Zootoget - en ny oplevelse

Hvil benene, og hør spændende historier om dyrene i Zoo.

Hop på Zootoget ved kamelerne. Undervejs fortæller en Zoomedarbejder om Zoos udvikling de sidste 150 år. Der gøres holdt ved nogle af dyreanlæggene, og du får fx svar på, hvorfor hyrdefuglene har fået sit navn, hvor myreslugeren gemmer sig om dagen, hvorfor pingvinerne har en lyserød plet ved næbbet, og hvad kamelerne gemmer i puklerne. Desuden kommer du forbi de asiatiske dværgoddere, der boltrer sig på land eller i vand samt de sjældne amurleoparder og amurtigere. Turen fortsætter forbi pampassen, hvor 4 dyrearter går i samme anlæg – hvilke fordele er der og hvad betyder berigelse?

Start: Ved kamelerne
Varighed: 15 min.
Pris: 30 kr. pr. person. Billetter købes i toget.

Toget kører i weekender, ferier og på helligdage på følgende tidspunkter:
Fra 27. marts-31. august kl. 10.30-16.30
Fra 1. september-24.oktober kl. 10.30-16.00

Zootoget


Horisontal Navigation

Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold