Zootårnet, Zoologisk Haves historiske vartegn, finder du umiddelbart inden for Hovedindgangen.
Tårnet, der er bygget i 1905, er 43,5 meter højt og står på Valby Bakke, 26,5 meter over havets overflade.
Fra Zootårnet har du en fantastisk udsigt over København. Du kan se til Vestamager, Brøndby Strand, Sverige og på meget klare dage helt til Stevns Klint.
Oplev den fantastiske udsigt for kun 10 kr. Tårnet er åbent hver dag hele året men lukkes i tilfælde af dårligt vejr.
