Blå rute: Norden rundt – fra ugle til ulv (ca. 1 time)

Troldand og spættet sæl
Start turen i Zoo med at iagttage de mange danske andefugle ved Fuglesøen [1]. Der er gråænder, troldand, gravand m.fl. Om sommeren kan du også se den sydeuropæiske krøltoppede pelikan.  De vilde fugle som grågæs, fiskehejre og skarv besøger søen af og til. Tag oplevelsesstien på venstre side, der fører dig forbi laplandsuglen. Se godt på den, så du kan sammenligne den med den store hornugle, som du møder senere på ruten.
Gå derefter til den spættede sæl [4]. Sælerne svømmer rundt i 210.000 liter saltvand, som renses 1 gang i timen i det nærliggende rensningsanlæg. Sælerne er tilpasset livet i vand. De kan forblive neddykket i vandet i op til 20 minutter. Prøv at iagttage en sæl lige før den dykker ned. Hvad sker der med næseborene? I udstillingshuset ved siden af sælbassinet kan du teste dig selv og finde flere informationer om sælen.

Bjørn og bjørn
Overfor sælernes anlæg kan du opleve sælens naturlige fjende - isbjørnen [5]. De svømmer ligesom sælerne i saltvand.
En fuldvoksen isbjørn er stor og kan blive 3 meter høj, når den rejser sig på bagbenene. Den har en tæt pels og har ligesom sælen et tykt spæklag, så den kan holde varmen. Hvis du ser godt efter, vil du opdage at isbjørnens hud er sort. Den sorte hud hjælper isbjørnen til at suge varmen til sig, selv i den mindste sol.
Isbjørne har små øjne og ører, men til gengæld en stor snude og en veludviklet lugtesans. Gå til den brune bjørn [6] og sammenlign den med isbjørnen. Se på den brune bjørns poter. Den har ingen hår under fodsålerne!
Den brune bjørn lever i modsætning til isbjørnen af en mere alsidig kost. Den æder både bær og svampe såvel som kød og fisk. I Zoo får de brune bjørne også honning, og indimellem levende fisk, de selv skal fange.

Et liv i kulden
På turen væk fra bjørnene møder du nogle af de nordiske planteædere – rensdyrene [7] og moskusokserne [8]. Rensdyret har brede klove som fungerer som snesko. Derved undgår rensdyrene at synke ned i sneen. Læg mærke til at både hanner og hunner har gevir hos rensdyrene. Det har ingen andre hjorte.
Moskusoksen, der lever på tundraen i Canada og Grønland, bliver af og til udsat for ekstreme frostgrader. Men dens tykke underpels og de lange dækhår gør den i stand til at modstå kulde ned -40° C.

Ugle og ulv
Mellem bjørne- og ulveanlægget finder du den store hornugle. Det er den største ugleart i Europa, og dens vingefang kan blive op mod 180 cm. Prøv at sammenligne laplandsuglen med den store hornugle. Der er tydelige forskelle på de to arter: Hornuglen har to meget karakteristiske fjerduske på hovedet, mens laplandsuglen har ringe, der danner et "slør" om hovedet. Begge ugler æder mus og kyllinger. Når dyrepasserne renser anlægget, finder de mange uglegylp. Hvis du undersøger en uglegylp vil du finde knogler fra de dyr, som uglen har ædt.
Iagttag herefter ulveflokken [9] og prøv om du kan finde den dominerende hanulv. Kik på halerne. Den dominerende hanulv vil oftest have halen højt hævet, mens de hanner der rangerer lavere har halen hængende lavt mellem benene. Mange mennesker tror, at ulven er farlig for mennesker. Faktisk er det omvendt. Ulven er i dag så truet, at den er totalfredet i Skandinavien.