Forårstegn i Zoo: Ponyerne ankommer

07. marts 2012

Foråret er kommet til Børnezoo. Det betyder, at publikum kan nyde en vrimmel af små gedekid - og i dag at ponyerne vender tilbage til Zoo. Om vinteren opholder ponyerne sig på en gård på Sydsjælland for at komme på græs og få mere plads. I dag blev de kørt tilbage til Zoo, hvor de fra påske- til efterårsferie rider med børn på ponybanen i Børnezoo.

De to første heste – to islændere - ankom i klar sol i dag, og senere ankommer fire ponyer. Med samme trailer sendte Zoo tre føl retur på ”sommerferie” på landet, de er ikke store nok til at ride med børn endnu.

Hestene trænes blandt publikum
De nyankomne heste har hygget sig på landet og har kun rørt sig det, de havde lyst til. Derfor er de ikke blevet trænet endnu. Derfor kan Zoos gæster i den kommende tid være heldige at støde på dyrepassere, der går ture med ponyerne rundt i Zoo for at træne dyrenes muskler, så de er klar til at gå med ryttere om ca. tre uger. Se ponybanens åbningstider


Horisontal Navigation

Zoologisk Have - Roskildevej 32 - DK-2000 Frederiksberg - Tlf.: 72 200 200 - E-mail: zoo@zoo.dk
Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold