Elefanthuset

Zoologisk Haves nye Elefanthus tegnet af Foster + Partners blev indviet i juni 2008.

I det nye anlæg har Zoos elefanter meget mere plads at røre sig på, end de tidligere havde, og til forskel fra dengang er gulvet inden døre dækket af et tykt lag sand af hensyn til elefanternes velbefindende. De to glaskupler betyder også, at det nye hus er langt mere lyst og behageligt for elefanterne at opholde sig i, ikke mindst om vinteren.
Stald med publikumsgang

Pihl & Søn er hovedentreprenør på den spændende og komplicerede byggeopgave, og foruden Foster + Partners består rådgiverteamet af Rambøll, Buro Happold, og SLA landskabsarkitekter. Bascon er bygherrerådgiver for ”Foreningen Zoos Dyrefond”, der er bygherre på projektet.Hunnernes stald

Byggeriet er muliggjort takket være donationer fra Realdania, Arbejdsmarkedets Feriefond, Augustinus Fonden, Egmont Fonden, Knud Højgaards Fond, Mauritzen la Fontaine Familiefond, Louis Petersens Legat, Tuborgfondet, Julie J.B. Leser samt større og mindre bidrag fra en lang række venner af Zoo.

Se modellen af det nye Elefanthus påCopenhagen X         

Se præsentationen af Elefanthuset i World Building Directory's database  

Download en gratis Podwalk: Bag om elefanthuset
Guidet tur i lyd: Gå på opdagelse i det nye elefanthus og få historien bag det imponerende byggeri fortalt af de mennesker som ved allermest om det:
Spencer de Grey, Senior Executive, Head of Design, arkitektvirksomheden Foster + Partners
Lars Lunding Andersen, Direktør, Zoologisk Have.

Du kan hente gratis lydfiler på www.dac.dk og lægge dem ned på en mp3-afspiller eller mobiltelefon. Derefter er det bare at tage en tur i Zoo. Der er i alt seks kapitler, der fra hver deres vinkel fortæller om elefanthuset og skal høres forskellige steder i og omkring elefantanlægget i Zoo. 

Du finder podwalken her

Kap 1
Fra udsigtsplatformen ved ulvene kigger vi ud over hele elefantanlægget. Vi kan se både det gamle og det nye elefanthus og får historien om forholdet mellem dem.

Kap 2
Vi går ad de bugtede stier op mod indgangen. Forløbet er lavet, så det er let at forcere for både handikappede og børnefamilier med trækvogne.

Kap 3
På vej ned af rampen inde i huset er der fokus på både natur- og kulturhistorie. Vi hører hvordan Zoologisk Have gerne vil genvinde fordums kulturelle position og prestige.

Kap 4
Fra balkonen får vi et indtryk af elefanternes dagligdag – og hvorfor den gerne må være så besværlig som muligt.

Kap 5
I hjertet af bygningen er vi i øjenhøjde med elefanterne. Vi hører om tankerne bag den store glasoverdækning og de åbne, lyse rum.

Kap 6
Ved udgangen skifter anlægget karakter og vi får en anderledes arkitektonisk oplevelse.

Horisontal Navigation

Zoologisk Have - Roskildevej 32 - DK-2000 Frederiksberg - Tlf.: 72 200 200 - E-mail: zoo@zoo.dk
Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold