Biologi

Alle husdyr stammer oprindeligt fra vildtlevende arter. Det første husdyr, mennesket tæmmede, var hunden. For over 12.000 år siden domesticeredes ulven, og med tiden opstod hunden. Senere kom andre dyr til, og i de seneste år har vi tæmmet mindre dyr som kæledyr. For eksempel kom hamsteren til de skandinaviske lande som kæledyr i 1930'erne.

Gennem målrettet avl har man med udgangspunkt i vildformerne fremavlet typer med særlige egenskaber, som passede til menneskets behov. Først og fremmest har man satset på dyr, der var tillidsfulde over for mennesker, når man skulle vælge avlsdyr. På den måde fik man fremavlet typer, der var velegnede som husdyr eller kæledyr. Derudover har man udvalgt dyr med særlig stor mælkeproduktion, uldproduktion eller stærke dyr, alt efter hvad man ville bruge de pågældende dyr til.

Ofte har den målrettede avl medført en markant ændring i dyrenes udseende, men trods den store ændring har dyrene bevaret størstedelen af deres naturlige adfærdsmønster. Om adfærden så kommer til udtryk eller ej, er et spørgsmål om de forhold, dyrene går under. Fx kan en høne ikke støvbade, hvis ikke der er noget sand eller grus at udføre adfærden i. Men trangen til at støvbade er alligevel til stede, og det er så op til os mennesker at give dyrene de rette omgivelser, så de kan udføre mest mulig naturlig adfærd.

Det tamme marsvin stammer sandsynligvis fra det vilde marsvin (Cavia aperea). De tamme marsvin findes i dag stadig i Bolivia, Peru og Colombia, hvor de lever under indianernes huse. Det vilde marsvin er stadig almindeligt udbredt i sit oprindelsesområde i Sydamerika.

For mindst 3.000 år siden indfangede indianerne i Peru marsvin for at bruge dem til kødproduktion. I Sydamerika bliver de stadig brugt som køddyr, mens de i Europa anvendes som kæledyr. Marsvinet er desuden et af de mest benyttede laboratoriedyr.

Man taler ikke om egentlige racer af det tamme marsvin, men med tiden er forskellige typer opstået i forbindelse med avl til udstillingsdyr. Udover den glatte type findes der fx langhårede marsvin og "rosetter", der har hvirvler i pelsen. Desuden er der mange farvevarianter - agutiformen er den vildtfarvede.

De fleste pattedyr kan selv danne C-vitamin. Det kan marsvinet ikke, men får vitaminet fra den føde, det æder. I fangenskab har marsvin brug for et særligt C-vitamintilskud.