Isbjørn

Fakta

Dansk navn

Isbjørn

Engelsk navn

Polar Bear

Videnskabeligt navn

Ursus maritimus

Udbredelse/levested

Arktiske kyst- og havområder.

Vægt

300-400 kg

Højde/længde

180-250 cm

Levealder

30-35 år

Drægtighed/rugetid

8-9 måneder

Antal unger

1-3 stk.

Fødselsvægt

500-600 gram

Kønsmoden

3-5 år

Føde

Sæler, fisk, ådsler, gnavere og bær

Tema

Tre måneder uden føde og væske
I naturen fødes isbjørneungerne i en ynglehule, som isbjørnehunnen har gravet i sneen. Her ligger hun i tre måneder kun for at føde, passe og die ungerne. Hunnen bevæger sig ikke uden for hulen i denne tid, ikke engang for at finde føde. De små unger vejer ved fødslen omkring ½ kilo, men når de tre måneder senere kommer ud af hulen, vejer de allerede 15 kilo! Ungernes vægtforøgelse tærer meget på hunnen: Tre måneder uden føde og væske betyder et vægttab på adskillige kilo - ja, faktisk ungernes vægt og mere til.
Isbjørn

Biologi

Isbjørnen er verdens største landlevende rovdyr. Den er ekspert i at fange sæler. Om vinteren fanger den sælerne ved deres åndehuller. Isbjørnen lugter sig frem og sætter sig til at vente på, at sælen dukker op af hullet for at ånde. Isbjørnen dræber sælen med et lynhurtigt slag med labben. Om sommeren benytter isbjørnen sig af at kunne snige sig ind på sælerne, når de ligger og sover på en isflage.

Isbjørnen er tilpasset et liv i de kolde arktiske egne. Dens flødefarvede pels fungerer som camouflage, men er samtidig helt specielt designet til at holde isbjørnen varm. Pelsen fungerer som en isolerende kappe. Isbjørnens hud er desuden sort og absorberer varmen fra solens stråler. Pelsen er vandafvisende, og de store poter virker både som "snesko" og "svømmefødder" og er isoleret ved et tykt hårlag.

Isbjørn

Isbjørnen bliver i det samme område, hvis der er føde nok. Der er observeret isbjørnegrupper på op til 40 samlet på det samme føderige sted. Når der ikke er føde nok, vandrer isbjørnene lange strækninger på mange hundrede kilometer i deres søgen efter sæler og andre byttedyr. En undersøgelse fra Alaska har vist, at en isbjørn i løbet af et år vandrede 1.119 kilometer langs kysterne.

Horisontal Navigation

Zoologisk Have - Roskildevej 32 - DK-2000 Frederiksberg - Tlf.: 72 200 200 - E-mail: zoo@zoo.dk
Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold