Biologi

Alle husdyr stammer oprindeligt fra vildtlevende arter. Det første husdyr, mennesket tæmmede, var hunden. For over 12.000 år siden domesticeredes ulven, og med tiden opstod hunden. Senere kom andre dyr til, og i de seneste år har vi tæmmet mindre dyr som kæledyr. For eksempel kom hamsteren til de skandinaviske lande som kæledyr i 1930'erne.

Gennem målrettet avl har man med udgangspunkt i vildformerne fremavlet typer med særlige egenskaber, som passede til menneskets behov. Først og fremmest har man satset på dyr, der var tillidsfulde over for mennesker, når man skulle vælge avlsdyr. På den måde fik man fremavlet typer, der var velegnede som husdyr eller kæledyr. Derudover har man udvalgt dyr med særlig stor mælkeproduktion, uldproduktion eller stærke dyr, alt efter hvad man ville bruge de pågældende dyr til. Ofte har den målrettede avl medført en markant ændring i dyrenes udseende, men trods den store ændring har dyrene bevaret størstedelen af deres naturlige adfærdsmønster. Om adfærden så kommer til udtryk eller ej, er et spørgsmål om de forhold, dyrene går under. Fx kan en høne ikke støvbade, hvis ikke der er noget sand eller grus at udføre adfærden i. Men trangen til at støvbade er alligevel til stede, og det er så op til os mennesker at give dyrene de rette omgivelser, så de kan udføre mest mulig naturlig adfærd.

Alle tamgederacer stammer fra Bezoargeden. Den vilde ged er i dag udbredt i Iran, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet. Der findes i alt 8 arter af vildtlevende geder, herunder fx stenbuk og skruehornsged.

Bezoargeden blev tæmmet i Mellemøsten og Tyrkiet for 8-9.000 år siden. Fordi geden er meget nøjsom og lever af meget energifattig føde, blev den hurtigt et populært husdyr for den mere fattige del af befolkningen. Geden er af samme grund blevet kaldt "den fattige mands ko". De tamme geder kom hurtigt til Danmark, men har aldrig været så udbredt her som fx i Mellemøsten og Afrika.

Tamgeden bruges især som malkedyr, men også kødet bruges. Af mælken kan man lave gedeost, desuden bruges skindet, og fra de langhårede racer også ulden. Tidligere blev også horn og knogler brugt.

Der findes på verdensplan over 600 millioner tamgeder, heraf 7.000 i Danmark.

Fra Bezoargeden er der i dag fremavlet over 400 gederacer. Dværggeden er den mindste, og de største racer kan veje op til 100 kg. Angora-, mohair- og kashmirgederne er langhårede racer, der bruges til uldproduktion. Dansk landrace er en meget gammel race, der er fremavlet i Danmark.