Bjørn

Fakta

Dansk navn

Brun bjørn

Engelsk navn

Brown Bear

Videnskabeligt navn

Ursus arctos

Udbredelse/levested

Hele den nordlige halvkugle

Vægt

150-250 kg

Højde/længde

200-300 cm

Levealder

30-35 år

Drægtighed/rugetid

7-8 måneder

Antal unger

1-4 unger

Fødselsvægt

300-400 gram

Kønsmoden

3 år

Føde

Rødder, bær, nødder, fisk, insekter, snegle, gnavere, ådsler og honning

Tema

Æder altBrun bjørn
Den brune bjørn er en typisk omnivor - et altædende dyr. Den har både tænder til at skære kød med og tænder til at knuse planteføde med. Den brune bjørn fisker, graver efter rødder, piller efter bær, gnaver ådsler, fanger små gnavere og flækker træer for at finde honning. Bjørnens menu er kort sagt meget varieret, og i nationalparker i Nordamerika kan man endog opleve brune bjørne tømme skraldespande og tigge godbidder hos turisterne.

Biologi

En særlig race af den brune bjørn, Kodiakbjørnen, er et af de største landlevende rovdyr, der findes. Når den rejser sig på bagbenene, måler en stor han mere end 3½ meter – næsten dobbelt højde af en fuldvoksen mand! Som regel undgår bjørnen mennesker og er kun farlig, når den føler sig truet eller skal forsvare sine unger. Brun Bjørn

Den brune bjørn lever alene og mødes kun med artsfæller, når den skal parre sig, eller når hunnen har følgeskab af sine unger. Hunnen føder ungerne i en hule og bliver der flere måneder for at die og passe ungerne. Ungerne kommer ud af hulen, når de er tre måneder gamle og er de næste to år sammen med hunnen. Det er hunnen, der lærer ungerne at lede efter føde. Det er ikke medfødt for en brun bjørn at kunne fange fisk eller vende sten efter myrer, og ungerne er derfor afhængige af at tage ved lære af hunnen.



Brun bjørn: Foto Michael Michaelsen







 




 

Horisontal Navigation

Zoologisk Have - Roskildevej 32 - DK-2000 Frederiksberg - Tlf.: 72 200 200 - E-mail: zoo@zoo.dk
Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold