Biologi

Hugormen er en kraftig slange med gråbrun bundfarve, mørkt hoved, mørke øjenstriber og siksakformet rygmønster. Hannernes rygmønster er sort. Der findes også ensfarvede hugorme, og den sikreste måde at kende forskel på hugormen og den anden danske slange - den ufarlige snog - er ved at finde de gule nakkepletter. Hugormen har aldrig gule nakkepletter, mens snogen næsten altid har to store gule pletter øverst på nakken lige bag øjnene (kan i ganske enkelte tilfælde mangle).

Hugorme befinder sig på forskellige steder i løbet af året: I vinterkvarteret ligger de i dvale 50-150 cm under jorden, og op til 100 dyr kan tilbringe vinteren sammen. I april og maj måned vandrer slangerne til et parringsområde tæt på vinterkvarteret. Her slås hannerne om hunnerne og kurtiserer dem. Efter parringen vandrer de drægtige hunner op til én kilometer væk og tilbringer sommeren i et sommerkvarter. Hannerne og de hunner, der ikke er drægtige, bliver i parringsområdet, og alle slangerne ses igen samlet i vinterkvarteret.

Hugormen er ovovivipar, hvilket betyder, at æggene klækkes i kropshulen. Ungerne får ikke næring fra hunnen, men udelukkende fra blommen i ægget. Det ser ud, som om slangen føder levende unger, idet de små færdigudviklede slanger kommer direkte ud af hunnens gat. Denne form for klækning af æg er en tilpasning til koldere levesteder, hvor der ikke er varmt nok til, at solen kan udruge æggene.

Hugormen er Danmarks eneste giftige slange. Den har to tænder i overmunden, som har forbindelse til giftdepoter i overmunden. Når hugormen bider, sprøjter den giften ind i byttet gennem kanaler i tænderne. Den bider på 3-20 centimeters afstand og sprøjter ca. 30 mg gift ind i byttet. Giften producerer slangen selv, og efter 2-3 dage er depoterne igen fyldt op.

Mus dør på få minutter af hugormens gift, mens giften meget sjældent er dødelig for mennesker. I Danmark dør flere af bi- og hvepsestik end af hugormebid. Dog skal man være forsigtig med små børn og ældre personer og altid søge læge ved hugormebid.

Hugormen hugger, når den skal slå et bytte ihjel, og når den forsvarer sig. Som oftest vil hugormen dog foretrække at forsvinde, hvis den føler sig forstyrret. Opholder man sig i et område, hvor der er hugorme, kan man sørge for at larme så meget, at slangerne trækker sig væk. Desuden kan man iføre sig gummistøvler, som slangen ikke kan bide igennem. Fordi slanger er sky og foretrækker at flygte, er det sjældent, at mennesker bliver bidt.

Hugormen har siden 1981 været totalfredet, og i dag er det forbudt at indsamle, aflive eller flytte hugorme. Dog kan man i særlige tilfælde, hvor slanger findes tæt på bebyggelse eller er til fare for børn, flytte dem. Kontakt eventuelt Skov- og Naturstyrelsen på telefon 39 47 20 00 for nærmere oplysninger.