Adfærd

Oplæggets formål er at træne eleverne i at observere naturen, og beskrive det de ser. Samtidig diskuterer de, hvad adfærd er, og hvilke funktioner forskellige signaler har hos henholdsvis dyr og mennesker. Der udføres adfærdsforsøg med mus, hvor individer sættes sammen parvis i arenakasser. Musene iagttages, og der knyttes ord og termer på observationerne. Yderligere diskuteres formålet med forskellige adfærdsformer, f.eks. aggressiv, social og seksuel adfærd, ligesom der drages paralleller til mennesker og andre dyrearter.

Øvelsen træner eleverne i brug af videnskabelige metoder, især med blik på at kunne formulere og genkende biologiske problemstillinger samt afprøvning af hypoteser på baggrund af egne undersøgelser.

 

Samtidig holdes der fokus på, at eleverne formulerer konklusioner på grundlag af egne samt andres resultater?

Idéer til forberedelse

Tal med eleverne om hvad adfærd er, og få eleverne til at komme med bud på hvor og hvorfor adfærdsobservationer bruges.
Udfør adfærdsobservationer i Zoo på egen hånd, se mere her.

Målgruppe: 7.-10. klasse
Varighed: 90 minutter
Antal deltagere: 1 klasse, max 28 elever
Pris: gratis; skoleentré til Zoo

Bestil undervisning

 

Dissektion og etik

Under forløbet skal eleverne dissekere høns med det formål at tilegne sig viden om hønens indre og ydre organer. Hønens anatomi relateres til menneskets, og der lægges især vægt på lungekredsløbet, blodkredsløbet, fordøjelsessystemet samt forplantning. Undervisningen afsluttes med en fælles fodring med de dissekerede dyr i et af Havens anlæg.

Idéer til forberedelse:
Da det øger det faglige udbytte af undervisningen forventes det, at elevernes er grundigt forberedt på, at de selv skal dissekere høns. Desuden skal klassen på forhånd have diskuteret etik omkring dissektion. Det er en god idé, hvis eleverne på forhånd har prøvet at dissekere organer (f.eks. organer fra en gris) og har gennemgået menneskets anatomi.

 

Skoletjenesten Zoo har desuden udviklet det gratis undervisningsmateriale ”Etik”, som kan benyttes som forberedelse forud for "Dissektion og etik" i Zoo. Materialet giver et godt udgangspunkt for en etik-diskussion og kan også bruges uafhængigt af et besøg i Skoletjenesten Zoo.

Materialet indeholder både arbejdsgang, teori og uddybende spørgsmål:

Målgruppe: 8.-10. klasse
Fag: Biologi
Varighed: 90 min.
Antal deltagere: max. 28 elever
Pris: 250 kr. for materialer, skoleentré til Zoo. Hav venligst CVR eller EAN klar ved booking af oplæg.

 

Regnskoven fra top til bund

Forløbets formål er, at eleverne får en forståelse for regnskovens klima, opbygning og dyrenes tilpasninger til levestedet.
Levevilkårene i regnskoven sammenlignes med en dansk skov. Temperatur, fugtighed, omsætningshastigheder, træernes årringe og opbygningen af regnskoven diskuteres. Hvilke dyr lever i regnskoven? Hvorfor er artsrigdommen så stor?

Eleverne håndterer relevante arter som f.eks. vandrende pinde, kakerlakker og slanger. Det undersøges, hvordan dyrene er tilpasset deres omgivelser, f.eks. ved kamoflage, mimicry, størrelse, hudoverflade og vekselvarme.

 

Det er oplagt efterfølgende at besøge TropeZoo.

Idéer til forberedelse:
Tal med eleverne om hvor i verden der findes regnskov.
Besøg en dansk skov med særligt fokus på træernes tæthed, højde og diversitet, samt skiftende årstider.

Målgruppe: 7.-10. klasse
Varighed: 90 minutter
Antal deltagere: 1 klasse, max 28 elever
Pris: Gratis; skoleentré til Zoo

Bestil undervisning

 

Zoo som arbejdsplads

Hvilke jobs findes der i en zoologisk have?


Med udgangspunkt i Københavns Zoo diskuterer eleverne, visionen bag en zoologisk have, samt hvilke arbejdsfunktioner en zoo kræver. Undervisningen afsluttes med et indblik i en dyrepassers hverdag og håndtering af dyr.

 

Idéer til forberedelse:
København Zoos mission
København Zoos vision
København Zoos historie

Målgruppe: 7.-10. klasse
Varighed: 90 min.
Antal deltagere: 1 klasse, max 28 elever
Pris: Gratis, skoleentré til Zoo

Bestil undervisning

 

BESTIL UNDERVISNING

Undervisning i Skoletjenesten Zoo kan i løbet af skoleåret bestilles på telefon 72 200 259 mandag til fredag kl. 9.30 til 12.30.

Der kan også rettes henvendelse på undervisning@zoo.dk med angivelse af telefonnummer eller e-mailadresse. Så kontakter vi dig.