o

Kunstplakat 2016

Zoo har fået en ny giraf - som du kan købe! Det er dog ikke en rigtig giraf, men derimod motivet på årets kunstplakat fra Zoo. Plakaten koster 299 kr. og er malet af kunstneren John Kørner.

Årets kunstplakat

Zoologisk Have har en lang plakattradition. I mere end 100 år er plakaterne blevet brugt til at skabe opmærksomhed omkring Havens attraktioner og dyr. 

Mange af plakaterne fra første halvdel af 1900-tallet har i dag opnået en næsten ikonisk status, men i takt med at fotografiet 

blev mere udbredt, forsvandt plakatens betydning for at få folk til at besøge Zoo. Samtidigt forsvandt traditionen med at lave en årlig plakat. 

Traditionen er nu blevet genoptaget, og Zoo er stolt af, at det i år er John Kørner, der står bag videreførelsen af den klassiske zooplakat.

Når du køber plakaten, får du ikke bare et smukt motiv af John Kørner til væggen derhjemme, du støtter samtidigt med 150 kr. Zoos arbejde med at bevare den vilde bestand af giraffer i Afrika.   

Køb årets plakat

 

Kunstplakaten koster 299 kr. og kan købes i Zoobutikken ved indgangen. 150 kr. fra hvert salg går til Zoos arbejde med at bevare savannens vilde giraffer.

 

Om årets kunstner

 

John Kørner har malet årets kunstplakat til Zoo. Kørner er kendt for sine farvestrålende billeder og har tidligere malet for Tivoli, Skuespilhuset i København og Frederik d. VIII’s Palæ på Amalienborg.

LÆS MERE

Girafalarm

 

Få mere at vide om baggrunden for kampagnen, og hvordan pengene hjælper Zoos arbejde med girafferne i Pilanesberg National Park i Sydafrika. 

Læs mere

Hjælp de vilde giraffer

 

De sidste 15 år er bestanden af vilde giraffer faldet fra 140.000 til 80.000 individer. En stille katastrofe, som kun få kender til. Zoo sætter derfor fokus på bevarelsen af vilde giraffer i hele 2016.

Giv et bidrag