o

PÅSKEFERIE FOR HELE FAMILIEN I ZOO

PÅSKEFERIE I ZOO DEN 8.-17. APRIL

Påsken står i æggets tegn. Vil du udfordre dig selv eller dyste mod andre, kan du tage æggeruten rundt i Zoo og få chancen for at vinde præmier! Bliv samtidigt klogere på æg, når Zooformidleren fortæller ved udvalgte æglæggende dyr.

Når det spæde forår spirer frem, kan du også være heldig at se forårets første dyreunger. Skinner solen, findes der mange steder i Zoo, hvor man kan nyde den, og skulle forårsvejret drille med en regnbyge, er der masser af spændende steder at søge ly.

PROGRAM

10.30 Hør om flamingoerne

11.00 Hør om pingvinerne (den 8. og 9. april)

11.30 Mød en slange i Tropezoo (ved anakondaen)

13.30 Rovdyrfodring (se skærmene på dagen)

14.30 De sydamerikanske dyr fodres

15.00 Savannedyrene fodres (ved flodhestene)

15.30 Kea-papegøjerne fodres 

16.00 Hør om alkefuglene (Den Arktiske Ring)

16.30 Hør om sneuglerne

MØD KYLLINGER OG KLAP GEDEKID

BØRNEZOO ALLE DAGE KL. 11.00-15.00 

I Børnezoo kan du møde de helt nyudklækkede påskekyllinger og mærke deres bløde dun mellem fingrene kl. 11.00-12.00 og kl. 13.00-14.30 på Børnezooscenen.

Du kan også hoppe ind til gederne, hvor du kan komme helt tæt på og klappe forårets nye legesyge gedekid.

HYGGELIGT PÅSKEVÆRKSTED

ZOOLAB ALLE DAGE KL. 11.00-16.00

Gå på opdagelse i Zoolab og undersøg æg fra alverdens dyregrupper. Kig nærmere på de ægzootiske samlinger og se forskellene på æggenes form, farve og størrelse. Bliv forundret over forskellen på de små æg fra verdens mindste fugl kolibrien og de store æg fra verdens største fugl strudsen.

Du kan også klippe et flot gækkebrev, og i gipsværkstedet kan du støbe dit eget smukke kolibriæg, som du kan tage med hjem.

Spis påskefrokost i Zoo

KONNILD'S CAFÈ

I anledningen af påsken og forårets kommen er der lækkert lam på menuen i Konnild's Café. Er du mere til det kolde bord kan du få en eksotisk røget kartoffelmad - og måske skal de ristede løg skiftes ud med sprøde insekter?

 

Se hele menuen og book bord på Konnild's Café her.


SE MENU OG BOOK BORD

BØRNEBILLET

Spring køen over og køb din børnebillet til Påske i Zoo på forhånd.

Pris
DKK 100

VOKSENBILLET

Spring køen over og køb din voksenbillet til Påske i Zoo på forhånd.

Pris
DKK 180