o

”Kærlighed” i dyreriget ligger langt fra den emotionelle kærlighed, vi kender til som mennesker. For dyr gælder det først og fremmest om at bringe generne videre og sikre artens overlevelse.

Det er ofte hannerne, der skal arbejde hårdt og kreativt for at tiltrække de kræsne hunner, som kun vælger de stærkeste og mest imponerende partnere.

Du synes måske, du har haft nogle underlige dates, men de er intet sammenlignet med, hvad nogle af dyrerigets kurmagere byder deres udkårne i naturen.

Disse 10 dyr får dine valentinesplaner til at se lidt tamme ud med deres sjove, anderledes og bizarre kurmagerier og parringsritualer. Der er dog hjælp at hente - få inspiration til din valentinsdate i Zoo her.

1. AFFØRING I ALLE RETNINGER

Flodhest

Når en hanflodhest skal gøre kur til en hunflodhest, sørger han for at gøre opmærksom på sig selv ved at urinere og have afføring på samme tid. For at være sikker på, at hans duft spredes, snurrer han sin hale rundt, så afføring og lugt spredes i hunnens retning. Hvis hunflodhesten finder dette uimodståeligt, vil hun efterfølgende parre sig med ham. 

LÆS MERE OM FLODHESTEN

2. KOMA, BID OG RIV

Tasmansk djævel

En handjævel skal først vinde hunnens interesse over andre hanner. En hunnen i fuld brunst, vil hun gå ind i en komalignende tilstand, som tillader, at hannen kan tage hende i nakkeskindet og trække hende ned i sin hule, hvor han frit kan parre hende. Når parringen er forbi, og hunnen kommer ud af sit koma, bliver hun meget aggressiv og river og bider hannen, der må tage benene på nakken og forlade hulen i al hast.

LÆS MERE OM TASMANSK DJÆVEL

3. HÆNGENDE PARRING

Dovendyr

Det totåede handovendyr snuser sig frem til hunnerne vha. de duftspor, som han sætter på grenene. Hunnen kan finde på at udsende nogle grynt og pibelyde, når en han nærmer sig for at signalere, hvor hun befinder sig. Under parringen hænger hunnen i alle 4 ben på en gren med hannen på ryggen. På samme måde hænger hun også under selve fødslen.

LÆS MERE OM DOVENDYR

4. GRUPPEDANS

Flamingo

Flamingoer er meget sociale fugle, og selve parringsdansen er også en fælles aktivitet. I naturen ses hele kolonier på op til 5.000-100.000 flamingoer, der bevæger sig i en sekvens, næsten som en slags march, alt imens de kaster hovedet frem og tilbage og flakser med vingerne. Da det ikke er nemt for et par at forlade den store flok, parrer de sig midt i mængden. 

LÆS MERE OM FLAMINGO

5. STANGERI I ENDEN

Giraf

Når en hangiraf møder en hun og skal undersøge, om hun er i brunst, puffer han hårdt til hendes ende, indtil hun urinerer. Herefter snuser han til urinen, og hvis han kan dufte, at hun er i brunst, begynder han at gøre kur til hende. Hangiraffens kur er dog ikke ovenud imponerende – faktisk lader han bare hunnen følge efter ham, indtil hun overgiver sig til ham.

LÆS MERE OM GIRAF

Her er gaven til din valentine

Overrask din elskede med en gave ud over det sædvanlige - giv en oplevelse tæt på dyrene i Zoo! Er din eneste ene eventyrlysten, kan du også invitere på en spændende dagstur med Zoo, eller du kan give et år fyldt med vilde oplevelser, med et årskort til Zoo.

Er din udkårne en mere videbegærlig eller eftertænksom type, kan du satse på et spændende foredrag.


Se gaver

6. KÆRLIGHEDSPIL I HOVEDET

Snegl

Snegle er hermafroditter og har alle begge kønsorganer. Dog behøver de stadig en anden snegl at parre sig med for at kunne producere afkom. Når to snegle mødes for at parre sig, vil den ene snegl skyde en forkalket pig, også kaldet en ”kærlighedspil”, i hovedet på den anden som et signal til parring. Da begge snegle både er han og hun, vil de herefter gensidigt befrugte hinanden.

7. HAGE PÅ RUMPEN

Næsehorn

Hannæsehornet skal være en dygtig bejler for at vinde hunnæsehornets gunst. Hannerne holder sig opdateret på hunnernes brunsttilstand ved at dufte til deres urin. Når en hun kommer i brunst, vil hannen gøre kur ved konstant at cirkle om hende, blokere hendes vej og endda stange hende med hornet, hvis hun forsøger at forlade hans territorie. Der kan gå flere uger med kurmageri, indtil hannen til sidst får lov at hvile sin hage på hunnens bagdel og derefter parre sig med hende.

LÆS MERE OM NÆSEHORN

8. DØDELIGT KURMAGERI

Tarantel

En hantarantel vil spinde et spind, som han dækker med sæd for at tiltrække hunnen. Han parrer sig med hende ved hjælp af sine palper (korte ben-lignende vedhæng ved munden) og forsøger derefter at skynde sig væk. Hunnen kan nemlig finde på at æde ham, hvis han ikke er hurtig nok. Hunnen forsegler æg og sæd i en puppe, som hun vogter i 6-9 uger, indtil 500-1.000 tarantelunger klækker.

9. STINK-KAMP

Lemur

Lemurer bruger i høj grad lugtesansen, når det kommer til at markere territorie og vinde retten til at parre sig. Hanlemuren kæmper om hunnens gunst ved at væde hendes hale med sekret fra nogle særlige kirtler på håndleddet. Herefter vifter hannerne deres haler og den kraftige duft mod hinanden i en slags stink-kamp for at etablere rank og ret til at parre sig med hunnen.

LÆS MERE OM LEMUR

10. FLYVENDE PARRING

Bi

Det er ”kun” omkring et dusin hanbier, der får lov at parre sig med bidronningen. Dronningen flyver ud af bistadet, når hun er klar til at parre sig og sætter sig højt oppe i træer og udskiller feromoner, som tiltrækker droner. Selve parringen med dronerne sker frit flyvende i luften, hvorefter dronningen flyver tilbage til sit stade og lægger ca. 1500 æg om dagen de næste 3 år af sit liv.  

KØB BILLET

Køb din billet her og spring køen over ved indgangen.

Pris
DKK 180

KØB ÅRSKORT

Køb årskort og få adgang hver dag samt masser af fordele.

Pris
DKK 440